FAQ
Spørgsmål og svar
Hvilke oplysninger behøves for at lave en varmetabsberegning
Se her hvad vi skal bruge for at lave din varmetabsberegning:
Tegninger i form af snit, plan, facade samt U-værdier på vinduer, yderdøre og ovenlys eller oplysninger herom.
PRISER
Vores priser er favorable i forhold til kvaliteten. Prisen varierer alt efter hvilken type byggeri, der skal ombygges eller renoveres og hvor stor tilbygningen er.
Kontakt os i dag for at få et uforpligtende tilbud og sikkerhed om at dit byggeri opføres uden ubehagelige ekstra udgifter pga. fejl i varmetabsberegningen.
Kontakt os her.
Tilbygning
En ny tagetage eller nye boliger på flade tage er defineret som tilbygninger. For tilbygninger må varmetabsrammen anvendes, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis u-værdikravene ses overholdt.
Benyttes energirammen for tilbygninger, beregnes energirammen på grundlag af bygningens samlede areal. Installationer og energiforbrug hertil indgår på samme måde som for en ny bygning. Det indebærer f.eks. at der også regnes med et varmtvandsforbrug i en tilbygning, hvor der ikke er vandinstallationer.
Ændret anvendelse
Ændret anvendelse er i denne henseende anvendelse til et andet formål, der medfører et større energiforbrug. Det kan f.eks. være inddragelse af et udhus til beboelse eller erhverv til bolig mm. Energikravet kan som udgangspunkt beregnes som en energirammeberegning på grundlag af bygningens samlede opvarmede areal. Installationer og u-værdier for bygningsdele og konstruktioner indgår på samme måde som for en ny bygning.
Ombygning
Ved ombygninger skal energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable, og ikke medfører risiko for fugtskader.
Energikravene ved ombygning kan enten overholdes ved at overholde kravene til alle berørte bygningsdele eller ved at følge renoveringsklasserne for eksisterende bygninger. Renoveringsklasserne er en energiramme for eksisterende bygninger.
Ved ombygning skal alle rentable energibesparelser gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer med videre, samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for de bygningsdele eller installationer der er omfattet af ændringen.
Eksempler på arbejder, hvor der skal foretages rentabilitetsberegning og efterisoleres er:
Terrændæk med, eller uden gulvvarme. Træbjælkelag eller betondæk over uopvarmet kælder, krybekælder, eller over det fri. Kældergulve. Lofter i tilgængeligt loftrum. Skråvægge og loft til kip. Skunkrum.
Flade tage, det kan være opsætning af ny tagpapdækning i form af ny tagdug, eller overpap på eksisterende tag. Nyt tegltag eller tilsvarende. Nyt stålpladetag oven på gammelt tag af tagpap eller fibercementplader. Lette ydervægge som skeletkonstruktion, inklusiv brystning og fyldningspartier. Massive ydervægge i tegl, porebeton, eller letklinkebeton, samt kældervægge. Renoverede forsatsvinduer er vinduer, der demonteres, renoveres og genmonteres i en anden bygning. Udtagning af vinduer for arbejde, der kan sidestilles med løbende vedligeholdelse, som for eksempel malerbehandling, kitning og reparation, er i denne sammenhæng ikke et renoveret vindue.
Byggetekniske forhold kan indebære, at konstruktionen ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Således kan et mindre omfattende arbejde nedbringe energibehovet. Et eksempel herpå er f.eks en hulmur. Her vil opfyldelsen nødvendiggøre en udvendig efterisolering med en ny regnskærm. Denne foranstaltning er måske ikke rentabel, hvorimod hulmursisoleringen, der er mindre omfattende økonomisk, kan være mere rentabel. Hulmursisoleringen skal således gennemføres.
Lovliggørelse
Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse efter de regler der var gældende på opførelsestidspunktet. Hvis ikke det er muligt, skal det ulovlige forhold bringes i orden efter de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet.
Det kan være en udestue, som skal indgå i ejendommens boligareal, ved f.eks. salg af ejendommen.
Det kan være en tilbygning som er opført uden byggetilladelse eller ændret anvendelse af anden bygning end bolig som anvendes som bolig.
Det kan være en ældre villa eller anden eksisterende bygning hvor der ønskes etableret ejerlejligheder. Her skal et ældre bygningsreglement eftervises før bygningen kan etablere en ejerforening.
Sommerhuse
Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger, samt tilbygninger til sådanne skal opfylde krav til U-værdier og linjetab. Værdierne kan fraviges, hvis der fremvises varmetabsberegning, der dokumenterer at det samlede varmetab ikke derved bliver større. Ved ombygning, andre forandringer, og udskiftning af bygningsdele gælder rentablitetskravene som ved helårshuse.
